Link til online produktion: https://ninaph3.wixsite.com/andreaninabachelor

Kode: kejsersnit

Bag arret 

Over 12.000 kvinder fødte i 2021 ved kejsersnit, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Omkring halvdelen af disse kejsersnit blev foretaget akut. Resten var planlagte. Vi andre ser ikke arret, men mange kvinder, som har født ved kejsersnit, mærker det hver eneste dag. Arret er et symbol på at have båret og født et barn. Men for flere er det også et symbol på en fødsel, som ikke gik efter planen eller et symbol på de komplikationer, de lever med efterfølgende. 

Kejsersnit er en af de største maveoperationer herhjemme. Fødselslægen skal igennem otte lag i kvindens mave inden barnet er født.

Huden er det første lag, fødselslægen skærer op. Snittet er omkring 10 centimeter langt. De efterfølgende lag består af blandt andet fedt, muskler og bindevæv. De lag får blot et lille snit, hvorefter de rives op. På den måde vokser huden pænest sammen igen, og man mindsker dannelsen af arvæv i maven. 

Alligevel oplever mange kvinder, som har født ved kejsersnit, problemer med netop arvæv og ar som gør ondt længe efter, såret er helet. 

Maja Vive Christensen, 33 år

Maja har fået foretaget to kejsersnit inden for fire år. Begge børn lå skævt sidst i graviditeten, og hun har derfor født ved planlagt kejsersnit på Hvidovre Hospital begge gange. 

Maja har været overrasket over, hvor lidt hjælp hun har fået fra det offentlige efter hendes fødsler:

»Der er jo ikke mange andre operationer i Danmark, hvor man ikke får hjælp til genoptræningen efter,« siger Maja. 

Hun slås stadig med mange smerter i arret næsten et halvt år efter sidste fødsel og ville gerne have haft mere hjælp. 

Maja har selv brugt lang tid på at finde ud af, hvordan hun kunne massere arret fra de to fødsler, så det blev pænt, dannede mindre arvæv og hjalp på smerterne.

“Jeg føler, jeg selv skulle finde frem til, hvad et kejsersnit indebærer, og hvordan jeg bedst muligt kunne komme tilbage på benene igen,” siger hun.

Julie Anna Grosen, 32 år

Julie har fået to kejsersnit på to et halvt år. Første fødsel startede på Frederiksberg med drømmen om en hjemmefødsel. Under fødslen blev barnets puls ved med at falde, og fødslen endte i akut kejsersnit på Herlev Hospital. 

Anden gang gik den vaginale fødsel i stå, og lægerne valgte at foretage et akut kejsersnit. Under operationen viste det sig, at blæren var vokset ind i livmoderen på grund af arvævet, og at livmoderen tilmed var vokset fast på bughulen. 

Julie kalder sine kejsersnit for mavefødsler. Hun har to ar på maven, som krydser hinanden, og hun ved, hvilket ar der hører til hvilken fødsel. 

»Jeg synes det er de smukkeste ar, selvom de ikke gør min krop smuk eller sexet i forhold til idealet. Jeg elsker dem alligevel,« siger Julie. 

Hun oplever stadig komplikationer efter seneste kejsersnit for godt 11 måneder siden. 

Arret gør ondt, hvis hun laver for meget fysisk arbejde og særligt, hvis hun har løftet for meget. I starten kunne hun hverken rejse sig eller amme uden hjælp fra andre. Hun er ked af, der ikke er mere fokus på komplikationerne efter et kejsersnit. Hvis det stod til hende, kunne partneren forlænge sin orlov efter et kejsersnit.

»Jeg kunne ingenting uden hjælp fra andre,« siger Julie. 

Marie Bjerre, 28 år

Marie skulle have født vaginalt i efteråret 2022. Drømmen var en vaginal fødsel, men efter tre døgn med veer og fire forsøg med sugekop, uden held, endte fødslen i et akut kejsersnit på Hvidovre Hospital. 

Kort tid efter fødslen gik der betændelse i såret. Selvom det gjorde ondt, følte Marie at den største smerte faktisk var at se på arret. 

»Jeg kunne ikke holde ud at kigge på det. Det var psykisk hårdt,« fortæller Marie.

Huden omkring arret er stadig følelsesløst på grund af nervebanerene, som er blevet skåret over under operationen. 

Lisbeth Gregersen, 34 år

Lisbeths første kejsersnit var planlagt, fordi barnet lå i sædestilling og det kunne komplicere en vaginal fødsel. Men to dage før det planlagte kejsersnit gik vandet. Lisbeth ender derfor med at føde ved semi-akut kejsersnit på Aalborg Universistetshospital. Under operationen opdagede lægerne, at moderkagen havde vokset sig fast i livmoderen. 

Nu er Lisbeth gravid igen og lægerne er bange for, at det samme er sket en gang til. Derfor er hun blevet anbefalet et planlagt kejsersnit af lægerne, som mener det kan være farligt for hende at forsøge at føde vaginalt. 

Lisbeth skal have sit andet planlagte kejsersnit i januar 2023. Hun er nervøs for både operationen og for dagene efter. 

»Man skal ikke underkende, hvor hårdt det er for kroppen med så stor en operation,« siger Lisbeth. Hun frygter dagene efter operationen, fordi hun ved, hvor ondt det gjorde sidst, og hvor svært det er at komme på benene igen. Selve operationen er hun bange for, fordi hun ikke bryder sig om tanken om at blive skåret i. 

På nogle punkter følte Lisbeth sig snydt for en fødsel efter sit første kejsersnit, men hun har lært at acceptere, at det er sådan, hendes krop kan føde.

»Jeg har måske ikke født på den ‘naturlige’ måde,« siger Lisbeth, »men det er jo stadig en fødsel«.