Alt i kursiv er reportage, og er separeret i layoutet
Trods øget risiko for komplikationer føder hver femte kvinde ved kejsersnit
En ud af fem fødsler foregår ved kejsersnit i Danmark. Det er for mange kejsersnit ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s anbefalinger. Kejsersnit kan give komplikationer for kvinden og barnet både på kort og lang sigt.
ADVARSEL: Vi gør opmærksom på voldsomme billeder
En fødselslæge lægger sin ene hånd på den højgravide mave og skærer med skalpellen i den anden hånd igennem huden lige i trussekanten. Det gamle ar, omkring ti centimeter under navlen, åbnes op igen. Huden brister let under den skarpe kniv, mens det næste lag i maven kun får et lille snit. To fødselslæger sætter nu begge to fingre ind i snittet og trækker til. Otte lag skal de igennem, og det tager længere tid end normalt. Arvævet er vokset tæt. Da fødselslægerne når ind til livmoderen, må de bede om en saks.
Hvert femte barn i Danmark bliver født ved kejsersnit. Halvdelen af dem er akutte, og den anden halvdel er planlagte. Tallet er for højt ifølge anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det har det været de sidste 20 år.
Line Vagnsø-Guttroff har først termin om en uge. Hun har ingen veer og vandet er heller ikke gået. Alligevel er Line sammen med sin mand Peter mødt op på fødegangen på Randers Regionshospital. Her skal hun i dag have foretaget et planlagt kejsersnit:
»Vi er spændte på, om det er en dreng eller en pige,« lyder det roligt fra Line i opholdsrummet, hvorfra de venter på at blive kaldt ind på barselsgangen.
Det er parrets tredje barn indenfor for fire år, og det er også tredje gang Line skal under kniven og have foretaget et kejsersnit.
»Det har altid været en drøm for mig at føde vaginalt, men det har bare ikke været en mulighed,« fortæller Line.
Første gang Line var gravid var planen at føde vaginalt, men fødslen trak ud og Line endte derfor i akut kejsersnit. Anden gang hun blev gravid fik Line valget mellem at føde vaginalt eller få et planlagt kejsersnit. Frygten for at noget skulle gå galt eller ende i akut kejsersnit igen gjorde, at Line fravalgte den vaginale fødsel og fødte sit andet barn ved planlagt kejsersnit:
»Jeg kunne ikke blive garanteret den vaginale fødsel, jeg gerne ville have. Derfor fandt jeg en ro i at få en dato og vide, hvad der skulle ske,« siger Line.
Nu er det tredje barn, der ligger i maven, og det er ikke muligt for Line at føde vaginalt. Hendes moderkage blokerer vejen for barnet.
Kejsersnit øger risikoen for komplikationer
I Danmark foregår omkring 20 procent af alle fødsler ved kejsersnit. Tallet bør ligge mellem 10 og 15 procent ifølge WHO’s anbefalinger. Hver gang fødselslægen foretager et indgreb kan det medføre komplikationer for både mor og barn på kort og lang sigt, mener Verdenssundhedsorganisationen.
Eva Rydahl, der er jordemoder og ph.d., ser ingen helbredsmæssige argumenter for at ligge over WHO’s anbefalinger:
»Vi ved, at der er bivirkninger ved kejsersnit, og der kan være konsekvenser på sigt.«
Kejsersnit er en større operation, hvor fødselslægen skærer igennem otte lag i maven, fortæller Eva Rydahl. Infektioner og blodtab er nogle af de risici, der umiddelbart kan være ved et kejsersnit. Og operationen gør ofte, at kvinden efterfølgende bliver længere tid på hospitalet, end efter en vaginal fødsel.
For hver gang kvinden får foretaget et nyt kejsersnit stiger risikoen for komplikationer, fortæller Eva Rydahl:
»I forbindelse med de næste graviditeter er der en risiko for, at moderkagen vokser ind i arvævet eller, at arvævet giver nogle svære blødninger. Der er også en større risiko for infertilitet senere.«
Tidligere kejsersnit giver tilmed et ar på livmoderen, som kan briste under veerne ved en vaginal fødsel. Risikoen for, at det sker, er større, hvis kvindens fødsler ligger tæt på hinanden.
Har kvinden tidligere fået et kejsersnit, kan det også medføre at moderkagen ligger sig, så den blokerer vejen for barnet, og dermed forhindrer at kvinden kan føde vaginalt.
Kvinder, der føder ved kejsersnit, oplever også flere udfordringer med at få amningen i gang, skriver Sundhedsstyrelsen i en rapport fra 2021. 73 procent af børn, der er født ved kejsersnit, lykkes med amningen i de første timer efter fødslen. For børn, der er født vaginalt, ligger det tal på 90 procent. Brystmælk er med til at beskytte barnet mod infektioner, og er ifølge Sundhedsstyrelsen også med til at gøre barnet bedre beskyttet mod udvikling af astma og allergi.
Risiciene er vigtige at have med i overvejelserne, når man har med kejsersnit at gøre, mener Eva Rydahl:
»Det er en ønskesituation at foretage et kejsersnit, hvis det er farligt, og man kan redde liv. Og det kan man jo. Men det er ikke en ønskesituation at lave for mange kejsersnit.«
»Du er opmærksom på de risici, der kan være ved kejsersnit?« Det er fødselslægen, der stiller spørgsmålet til Line på barselsgangen inden operationen. Hun nikker bekræftende.
Line Vagnsø-Guttroff har selv oplevet komplikationer ved sine tidligere kejsersnit. Under anden fødsel mistede hun en del blod på grund af meget arvæv fra sit første kejsersnit. Og i den efterfølgende tid bøvlede Line med forskellige komplikationer fra kejsersnittet:
»Jeg sad op og sov i en måned bagefter, fordi jeg ikke kunne komme op af sengen, når jeg lå ned, på grund af smerter i maven,« fortæller hun.
Line måtte heller ikke løfte mere end, hvad hendes eget barn vejede, da hun skulle passe på, arret ikke sprang op. Maven omkring arret fra kejsersnittet var også følelsesløs i et år efter begge fødsler.
»Det er en proces, og det tager tid at komme tilbage. Jeg tror måske, jeg har følt, at tanken om et kejsersnit ikke er så slem, som det egentlig er,« siger Line.
»Hvem skal have hud mod hud?« spørger fødselslægen lige inden de bevæger sig mod operationsstuen. »Det skal Peter,« svarer Line.
Hun har fået det skidt under de sidste to fødsler og har ikke været i stand til at holde barnet selv på operationsstuen.
»Vores tolerancetærskel har ændret sig«
I Danmark foregår kejsersnit både akut og planlagt. De akutte sker, hvis der opstår komplikationer under fødslen, hvor de planlagte kejsersnit bliver bestemt under graviditeten på grund af forskellige årsager. Beslutningen om et planlagt kejsersnit bliver primært taget ud fra et medicinsk perspektiv.
I sluthalvfemserne endte 13 procent af alle fødsler i et kejsersnit. På fem år steg det tal til de nuværende 20 procent. Det viser en rapport over fødsler i Danmark lavet af Københavns Professionshøjskole i 2020.
De planlagte kejsersnit tegnede sig for langt størstedelen af den kraftige stigning, pointerer Eva Rydahl. Inden stigningen var der også langt flere kvinder, der fødte vaginalt efter de havde fået foretaget et kejsersnit ved tidligere fødsler, uddyber hun.
De markante ændringer er svære at forklare, fortæller Eva Rydahl. Vi er blevet bedre til at spotte, hvis der er behov for et kejsersnit, mener hun. Samtidig peger hun også på, at stigningen kan skyldes, at vi er blevet mindre risikovillige:
»Vores tolerancetærskel har på mange ting har ændret sig. Det må være mit bedste gæt. Det er en generel tendens, at der er flere og flere ting, der bliver puttet i kategorien ‘risiko’.«
Eva Rydahl konstaterer også, at antallet af kejsersnit i Danmark procentvis er højere end i Sverige og Norge, hvor den henholdsvis er på omkring 18 procent og 16 procent.
Med bøjet nakke og lukkede øjne, trækker Line vejret dybt og knuger Peters hånd på operationsstuen, da fødselslægen ligger det første stik med nålen fra epiduralblokaden. Den skal bedøve hende fra brystet og ned.
Der er mange mennesker i lokalet: En jordemoder, anæstesilæge og -sygeplejerske, to fødselslæger og to operationssygeplejersker.
Line ser ned på sin gravide mave en sidste gang, inden et klæde bliver hængt op og skærmer hende fra det, der nu skal ske.
Den ene fødselslæge prikker og skubber til maven. Line kan intet mærke, da det første snit bliver lagt. Normalt tager det under fem minutter, fra det første snit, til barnet er født. Men det tager længere tid i dag. »Vi bakser lidt med arvævet, Line. Det tager nok lidt længere tid end sidst.« siger fødselslægen.
På trods af, hun har fastet siden i går aftes, vender bedøvelsen sig i maven på Line, og hun kaster op.
De tidligere kejsersnit har sat sine spor, og lyden af saksen, som klipper, fylder i rummet.
»Hvordan var det nu,« spørger fødselslægen, inden det første babyskrig runger i lokalet, »havde I to piger derhjemme?«
»Ja,« svarer en spændt Peter, der sammen med Line har valgt ikke at kende til barnets køn inden fødslen.
Særskilt fokus på kejsersnit kan nedbringe tallet
Det er en god idé at have fokus på antallet af kejsersnit herhjemme, mener forsknings- og udviklingskonsulent i Jordemoderforeningen, Anne-Mette Schroll:
»Jeg tror, langt de fleste fødselslæger og jordemødre er interesserede i at holde frekvensen af kejsersnit så lav som mulig inden for det, der er forsvarligt. Det er en meget stor operation, og den har nogle komplikationer med sig både for mor og barn, som vi bliver nødt til at italesætte.«
I Linschöping i Sverige og på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa er det lykkes at reducere antallet af kejsersnit, fortæller Anne-Mette Schroll:
»Gennem et større fokus på den vaginale fødsel og et tæt samarbejde mellem fagpersonerne og med kvinden, er der sygehuse, der er lykkes med at nedbringe antallet.«
Det kræver dog mange ressourcer og et særskilt fokus af sygehusene, hvis tallet skal nedbringes, pointerer Anne-Mette Schroll, og uddyber:
»I den tid, som vi er i, hvor der bliver løbet rigtig stærkt, så er det simpelthen svært at bevare den dedikation hele vejen igennem. Der er så mange andre ting, det står og konkurrerer med.«
»Så kan I godt forberede jer på noget andet,« konstaterer fødselslægen med et smil.
Navlestrengen bliver klippet, og Peter får en lille dreng over på brystet. Peter sidder på en skammel ved siden af Line, og med hånden kan hun lige nå den lille dreng, som har fået en strikket hue på.
Efter moderkagen er ude, går de to fødselslæger i gang med at sy det første af mange lag i maven sammen.
Blodet drypper fra briksen og ned på den ene læges hvide træsko. Der er gået over en time, siden de kom ind på operationsstuen, og arvævet gør det svært for lægerne at lukke det nye sår.
»Vi får en tredje mand til at kigge på det, fordi der er så meget arvæv. Det er ikke fordi, der er noget galt.« siger fødselslægen efter noget tid til Line og Peter. Der bliver ringet fra operationsstuen.
Mens Line døser hen i et sted mellem søvn og bevidsthed, tørrer en sygeplejerske blod op på den anden side af forhænget.
Personalet er opmærksomme på mængden af blod, Line mister. De holder nøje regnskab, blandt andet ved at veje de blodige servietter. Det er normalt, at have et blodtab på omkring en halv liter under et kejsersnit, men Line er ved at nærme sig to liter.
Anæstesisygeplejersken spørger Line, hvordan hun har det. “Jeg synes, jeg kan mærke min mave,” mumler Line, mens tre læger nu står bøjet over briksen. De giver hende mere bedøvelse.
Det er nu halvanden time siden, det første snit blev lagt. Lægerne beslutter sig for, at Line skal i fuld narkose.
»Line, vi ligger dig til at sove nu,« forklarer den ene fødselslæge. Jordemoderen genner en berørt Peter ud af operationsstuen. Han har barnet svøbt i armene og kigger ned på ham, da de bevæger sig tilbage mod barselsgangen, hvor de startede i morges.
Skal antallet ned?
Hvorvidt der er for mange kejsersnit i Danmark eller ej, er fagfolk og eksperter langt fra enige om.
Lone Hvidman, der er overlæge på afdelingen Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital, mener ikke, at antallet af kejsersnit i Danmark nødvendigvis er for højt:
»Hvis jeg ser på den praksis, som gør sig gældende blandt det, jeg går rundt imellem, så tænker jeg egentlig, at det er meget rigtigt. Det er ikke ret tit, vi står i en situation, hvor vi tænker, det skulle ikke have været et kejsersnit.«
Det giver mere mening at kigge på den enkelte kvindes behov frem for at stræbe efter et bestemt antal, konkluderer Lone Hvidman.
Jordemoder og ph.d Eva Rydahl, er enig i, at man skal kigge på den enkelte kvindes behov, men mener modsat, at Danmark godt kan ligge lavere:
»Vi har en meget rask og sund befolkning, så når WHO siger, vi burde ligge på de 10 til 15 procent, så burde vi godt kunne ligge nede i den lave ende. Hvis vi er omhyggelige og lader os inspirere af de fødesteder, der faktisk formår at holde kejsersnitsfrekvensen nede, så kan vi godt ligge en del lavere.«
Sygehusene i Aabenraa og i Sverige, der har formået at nedbringe antallet af kejsersnit, burde være en større inspiration, mener Eva Rydahl:
»Hvorfor arbejdes der ikke systematisk med at kopiere disse gode eksempler?«
Peter står alene tilbage på barselsgangen med sin lille dreng i armene. Efter i alt to timer på operationsstuen har fødselslægerne syet Lines mave sammen, og hun ligger til opvågning.
Drengen har fået navnet Milan og her en måned efter operationen, prøver Line at komme på benene igen:
»Jeg bøvler stadig med at komme helt ovenpå, men det bliver bedre dag for dag.«
